PartnerLeasing

Øget automatisering, stærkere compliance og komplet dataoverblik: 52LEASING sikrer PartnerLeasing en plads forrest i feltet

PartnerLeasing er et dansk leasingselskab, der er ejet af 10 danske pengeinstitutter. Selskabet håndterer leasingkontrakter til en værdi af over 4 milliarder kroner, og kontrakterne spænder bredt: Fra biler, lastbiler og landbrugsmaskiner til produktionsanlæg, solcelleanlæg, og robotter. For at kunne skalere, sikre compliance og give partnerbankerne et stærkere datagrundlag ønskede PartnerLeasing at samle hele forretningen i ét administrationssystem. Og her faldt valget på 52LEASING.

Bygget til leasingbranchen

52LEASING er et administrationssystem bygget til leasingbranchen. Udviklet af Fiftytwo Dynamics’ leasingeksperter med mange års branchekendskab og bygget i samarbejde med nogle af kunderne baseret på den moderne Microsoft Dynamics 365 Business Central Online-platform, der løbende bliver styrket og forbedret.

Ved at vælge 52LEASING fik PartnerLeasing en gennemtestet løsning, der er brugervenlig, bygget til de komplekse krav og processer i leasingbranchen, og som kan håndtere vidt forskellige leasingaftaler. Her kan PartnerLeasing nu være trygge ved, at beregningerne er fuldt automatiserede og altid ajourført.

Også i det daglige arbejde oplever medarbejderne en stor gevinst. Rollecentre og faktabokse giver et klart overblik over kontrakter og opgaver, mens den avancerede søgefunktion gør det nemt at finde præcis de oplysninger, man har brug for – også når man kun husker enkelte detaljer. Samtidig er fleksibiliteten høj: felter og kolonner kan flyttes rundt, så den enkelte bruger kan indrette skærmbilleder efter eget behov.

PartnerLeasing oplever også stor værdi af de mange muligheder for dataudtræk til Excel, som giver økonomi- og ledelsesteamet et stærkt grundlag for analyse og rapportering. Rettighedsstyringen gør det enkelt at styre, hvem der har adgang til hvilke data, hvilket både styrker compliance og giver en tryghed i hverdagen.

Migreringsværktøj til flytning af leasingaftaler mellem to regnskaber

I forbindelse med fusionen af to af de pengeinstitutter, der ejer PartnerLeasing, opstod behovet for at samle deres regnskaber i Business Central. Det krævede en præcis og sikker flytning af leasingaftaler mellem regnskaberne.

Fiftytwo Dynamics assisterede PartnerLeasing med brugen af et migreringsværktøj, udviklet af Fiftytwo Finance. Værktøjet automatiserede processen, sikrede datavalidering og minimerede risikoen for fejl – med fokus på en hurtig og problemfri overgang.

Et partnerskab

At løsningen er gennemtestet, betyder ikke, at der ikke er plads til forbedringer. Derfor har PartnerLeasing foruden løbende support og et professionelt ticket-system fået en plads i Fiftytwo Dynamics’ Product Advisory Board, så de bliver taget med på råd, når 52LEASING løbende forbedres, udvikles og tilpasses nye behov.

”Vi har været rigtig glade for det nye system, der løbende forbedres. Både på baggrund af input fra kunder som os, der anvender systemet, men også i takt med ændringer i lovgivning og krav fra myndigheder. Og så har vi været mindst lige så glade for det partnerskab, vi har fået med Fiftytwo Dynamics. Vi oplever i højere grad at være en samarbejdspartner end en kunde, og dialogen med Fiftytwo Dynamics er altid præget af stor faglighed og professionalisme.”

– Alexander Kreutzberg,
Senior Business Analyst

Om PartnerLeasing

PartnerLeasing er et dansk leasingselskab, etableret i 2020 som et fællesskab for 10 pengeinstitutter: Andelskassen, Djurslands Bank, Fælleskassen, Frørup Andelskasse, Hvidbjerg Bank, Sparekassen Danmark, Kreditbanken, vestjyskBANK, Faster Oikos og Sydjysk Sparekasse. Selskabet administrerer i dag mere end 7.000 kontrakter til en samlet værdi på over 4 milliarder kroner. PartnerLeasing tilbyder leasing på tværs af brancher og aktiver – fra landbrugsmaskiner og lastbiler til solcelleanlæg, lagerhoteller og robotter – og understøtter sine partnerbanker i at levere moderne, fleksible finansieringsløsninger til kunder over hele Danmark.