Automatisér din dokumenthåndtering – direkte fra 52LEASING til e-Boks
52LEASING gør det enkelt at sende leasingaftaler og kundedokumenter via e-Boks. Du sparer tid, reducerer omkostninger og giver dine kunder en professionel oplevelse.
Send dokumenter sikkert og direkte til e-Boks
52LEASING tilbyder mulighed for at distribuere dokumenter til kunder og leverandører ad forskellige kanaler, som eksempelvis e-mail og fysisk print.
Når man ønsker sikkerhed for, at modtageren har modtaget dokumenterne, er mulighederne postomdelte breve eller digital post. Postomdeling er både langsom og dyr, så det naturlige valg er digital post, som både er hurtigere og billigere.
Derfor tilbyder 52LEASING nu featuren e-Boks Integration, som giver mulighed for, at dokumenter kan afsendes direkte fra 52LEASING til den digitale postkasse e-Boks.
Sådan fungerer e-Boks Integration i 52LEASING
52LEASING e-Boks Integration-featuren giver mulighed for at sende dokumenter fra 52LEASING til e-Boks via OneTooX API.
Featuren kræver særskilt abonnement til e-Boks og OneTooX.
Løsningen gør det muligt at sende BC-standardrykkere til e-Boks samt dox42-dokumenter (kræver dox42-feature tilvalgt). Yderligere dokumenttyper vil blive tilføjet efter behov.
Featuren understøtter:
- Afsendelse på samme tid af flere dokumenter til forskellige modtagere
- Brugerflade, der viser, at dokumentet er afsendt til e-Boks
- Brugerflade, der modtager status fra e-Boks (modtaget ok / fejl inkl. fejlkode)
Kom godt i gang med e-Boks-integration
Udover adgang til den aktuelle feature og opsætning af denne, er der en række andre ting, der skal være på plads for at kunne sende dokumenter fra 52LEASING til e-Boks.
- Opret dig som leverandør
For at kunne aflevere dokumenter i e-Boks, skal I som virksomhed være oprettet som leverandør i e-Boks.
Såfremt I ikke er dette på nuværende tidspunkt, assisterer Fiftytwo Dynamics gerne med at skabe kontakt til vores samarbejdspartner på e-Boks, som kan hjælpe jer med processen og prissætningen af den. - Adgang til API
For at kunne aflevere dokumenter direkte i e-Boks, skal 52LEASING have adgang til et API, som er en del af produktet OneTooX.
Såfremt I alene skal bruge OneTooX i forbindelse med dokumenter fra 52LEASING til e-Boks, har Fiftytwo Dynamics mulighed for at sikre jer en fordelagtig pris for denne adgang.
Se, hvordan det fungerer
Se en kort demonstration af, hvordan e-Boks Integration fungerer i 52LEASING.
Videoen viser, hvordan du nemt kan sende dokumenter direkte fra systemet til e-Boks – hurtigt, sikkert og automatisk.
